Det er sjovt, at når bare jeg skriver overskriften, hvor jeg omtaler mig selv som "mor", så føler jeg det helt fremmede. Jeg har stadig svært ved at identificere mig med det at være mor. Til hverdag er det jo ikke fordi jeg tænker så meget over min rolle, eller at jeg er nogens mor - det er jeg bare, og jeg lever i det. Det er nok også derfor det skræmmer mig, fordi jeg tager afstand og ser på mig selv objektivt, når jeg omtaler mig selv som mor.
Den her mor, om hun vil det eller ej, har ændret sig personligt, siden hun fik sin titel. Det har jeg gået og tænkt lidt over, og jeg er nået frem til at det der har ændret sig er:
1. Jeg er ligeglad med hvad du tænker om mig
Da jeg blev mor, var det som om mit evige pleaser-gen og evige hunger efter anerkendelse, forduftede lidt. Der var ligesom ikke plads til at jeg skulle gå rundt og tvivle på mig selv, og tænke over hvad andre syntes om mig. Jeg vil selvfølgelig stadig helst have, at alle synes jeg er venlig og sød, og over-mega-sjov-og-nice. Men det ved jeg jo godt at alle ikke synes, ligesom jeg heller ikke synes at alle mennesker er lige min kop te. I stedet er de te med mint-smag, og hvis der er noget jeg ikke er vild med - så er det sgu' sådan noget te.
2. Går mere op i mig selv
De fleste mødre har det nok omvendt; at de går mindre op i dem selv efter de er blevet mødre. At de simpelthen ikke kan og behøver - og prioriterer - at finde tiden til at gå op i deres egen krop og udseende. Jeg tror aldrig jeg har gået så meget op i mig selv, som jeg gør nu. På en sund måde, mener jeg selv. Jeg går op i at fremstå som den bedste udgave af mig selv - jeg prøver ikke at være en anden, eller sukke efter noget jeg ikke har. Jeg tager udgangspunkt i mit eget udseende, og forsøger hele tiden at blive klogere på hvordan jeg bedst muligt kan pleje det. Vi lever kun én gang, ikke sandt? Så hvorfor ikke være fucking lækre imens!
3. Blevet mere bevidst om livets små ting
Jeg har altid været nysgerrig, og nok også lidt for barnlig og undrende. Jeg vil vide alt! Jeg vender og drejer alt, og jeg er fascineret af hvordan livet fungerer. Overvej lige vores helt ekstremt seje krop! Tænk på at første gang vi smager noget, så lagrer hjernen det, og derfor kan vi allesammen genkalde os smagen af våde cowboy-bukser, fordi vi helt sikkert har bidt i vores tøj, som små. Crazy human beings. Jeg elsker mennesket. Jeg elsker verden!
Bøffen oplever nærmest hver dag, nye ting, han ikke før er stødt på. i hans korte liv. Overvej lige hvis vi f.eks. kunne smage kiwi for første gang, i dag. Det ville være for vildt! Ja, jeg er lidt over-exited...
