Sidste år, da vi vadede rundt med en lille nyfødt baby-bøf, der svor jeg, at det var sidste vinter hvor jeg ville gå på kompromis med mine jakker.
Det samme lovede jeg mig selv forrige år, og året før det, og så langt tilbage jeg kan huske: jeg skulle have verdens varmeste jakke, lige meget hvor grim den så var.
Det kommer heller ikke til at ske i år. Jeg kan simpelthen ikke iføre mig en jakke, ligemeget hvor behageligt og varm den så må være, hvis jeg ikke synes den er mig.
Jeg troede man automatisk blev klogere, når man blev mor. Hvornår kommer fornuften til mig?
Måske det bare handler om at jeg skal fryse nok... men tro mig, det gør jeg. Evigt og altid. Til januar-februar, når det er koldest i Danmark, så gider jeg alligevel ikke smide 1000+ kr efter verdens varmeste jakke, for så er der ikke så længe til forår. Sådan tænker jeg hvert år.
Så derfor vil jeg lade være at prøve at narre mig selv, jeg kender jo allerede svaret: Nej, jeg får ikke købt en jakke der er varm nok i år. Så her har jeg fundet 9 jakker, der ikke er verdens varmeste (men varme nok som almindelige vinter-jakker), der er pisse fede.
Man kan ikke få alt her i livet.